Arleth

Åbningstider

Mellem jul og påske:

I er velkomne alle dage efter aftale

Opdateret: 15/03 2024

Tidligere udstillinger

 

 

S1

 

s1s3s2

Lene Lundgaard 1Lene Lundgaard 2Lene Lundgaard 3Anette Arleth


jul1Jul2Jul3

 

Side 1Side 2Eva s1Evas2Eva s3

jul 2021

 

Startrek 1Startrek 2

Poul Esting s1Poul Esting s2


S1S2


s1s2

S1S2S3S4S5S6S7

S1S2S3

Jul2017

DortheGittes1DortheGittes2DortheGittes3

LeneBirgitte1LeneBirgitte2

jul side 1side 2

Ghita3Ghita2Ghita1s1s2

Side 1 ASide 1Side 2

Aase side 1Aase side 2Aase side 3Fside 1

Fside 2
Jul 2014 side 1Jul 2014 side 2


Invitation
Side 2


Side 1Side 2




Side 1Side 2


Side 1
Side 2
Side 3
Side 4

Side 1Side 2


SAS side 1SAS side 2


3 faeringer side 1
3 faeringer side 2


Ulla 2013 s. 1

Juleudstilling side 27913 side 2

7913 running side 17913 running side 2


Mona side 1Mona s. 2
Mona s. 3

Juleudstilling side 1Juleudstilling side 2

Steffan og Jens side 1Steffan og Jens side 2


Sommerudstilling 2011 side 1Sommerudstilling 2011 side 2
































Enhver, der har gæstet Halskov Vænge, har mærket, at her er noget ganske særligt på færde. Vi vil gerne fejre urskoven, på en gang ældgammel og evigt ung og levende. Et sted, hvor livet hver dag forgår og opstår på ny...

Det er ikke første gang, vi har udfordret skoven og os selv. 7-9-13 gennemførte i 2001 Natur og Magi i Halskov Vænge, et arrangement som tiltrak et meget stort antal mennesker. Som naboer og kunstnere føler vi et særligt ansvar og omsorg for dette enestående naturområde.

SkovenSvinger er en Oplevelsesdag, søndag d. 7. juni 2009, som skaber fokus på skoven som et sanseligt rum fuld af indtryk og stemninger. Et historisk rum fuld af myter og kult. Et levende rum fuld af vækst, frugtsommelighed, eftertanke og dvale. 7-9-13 vil udforske stedets særlige karakter ved at udvide og understrege noget af det som skoven er.

Vi arbejder med installationer af skovmaterialer tilsat kunstnerisk frigjorthed og livslyst, krydret med instrumental poesi. Placeret forskellige steder i skoven, så publikum kan udforske stedet og foretage en oplevelsesvandring, der vil åbne deres skovsanser. Vandringen afsluttes om eftermiddagen på pladsen ved museet med medbragt madkurv og underholdning ved Peter Abrahamsens orkester.

Velkommen i skoven!


















Midsommerkoncert på

Galleri Arleth

Lørdag d. 21. juni kl. 19.30

Snart er det midsommer, og det vil vi gerne fejre med nordisk jazz i Riddersalen! Kom og oplev Scandinavian Jazz Trio på årets længste dag.

Vi glæder os til at se jer.

 

Koncerten varer ca. 2 timer.

I pausen byder galleriet på forfriskninger, og udstillingen med Elsie Heidmann og Steffan Herrik + Arleth smykkekunst er åben.

 

Entré: 80kr. Billetbestilling via mail.

Scandinavian Jazz Trio

EMIL HESS  NIKLAS WINTER  JESPER BODILSEN

Scandinavian Jazz Trio ledes af den danske saxofonist Emil Hess og den finske guitarist Niklas Winter, og har den fantastiske kontrabassist Jesper Bodilsen. De 3 musikere har i de sidste 10 år haft et tæt musikalsk samarbejde .

Hess & Winter startede i Boston i foråret 92, hvor Winter og Hess begge studerede ved Berklee College of Music. De indgik der et samarbejde, som senere resulterede i dannelsen af Scandinavian Jazz Quartet sammen med bl.a.Jesper Bodilsen (bas).

Siden da har de spillet mange turnér  og lavet 3 CDér. De har bl.a. spillet på Pori International Jazz Festival, Bejing International Jazz Festival, Baltik Jazz Festival, Keitelee International Jazz Festival, Århus International Jazz Festival, Szeged International Jazz Festival og Getxo Europar Jazzaldia.

Niklas Winter er en af Finlands førende Jazzmusikere som er kendt for sit både lyriske og energifyldte guitarspil og for sit virke som komponist. Winter har udgivet mange CDér, han har spillet over hele verden og har sit eget pladeselskab.

Emil Hess www.emilhess.dk

Internationalt aktiv københavnsk saxofonist og komponist som har skrevet 140 kompositioner og udgivet 7 CDér med egen musik. Har turneret i USA, Kina og Europa.

Jesper Bodilsen er en af Danmarks mest benyttede bassister nationalt og internationalt. Han er med på utallige CDér, og kendt for sin varme tone og sit virtuose spil.

Nordisk jazz med inspiration fra hele verden.




Elsie voksede op i gartnerboligen på Lollandske Krenkerup Gods, hvor faderen var chauffør. Hun rejste siden til Jylland og USA, og udviklede sit maleri med stor succes. Elsie debuterede på Kunstnernes Påskeudstilling i 1991, og blev snart en meget eftertragtet kunstner med afsæt i det jyske og København. Hun blev kåret til årets kunstner af Århus Stiftstidende i 1997, og fik en overvældende modtagelse på den danske kunstscene.

Nu er hun så vendt tilbage til sin fødeegn, til Nykøbing Falster, og det er en særlig glæde med denne udstilling at kunne byde hende velkommen til egnen.

Elsie Heidmanns vibrerende linieføring og lysfyldte farveglæde får på udstillingen modspil af begmanden og ildsjælen Steffan Herriks groteske fugleskulpturer. Gumozoer og fabelvæsener af gamle metalrester, rustne og rullet i tjære og fjer og støbt i bronze. Ildevarslende eller humoristiske skabninger, mythologiske væsner som giver mindelser til Odins sorte ravne, eller søfolks vane med at tage skæbnevarsler af havfugle, hvis de lander på skibet ude på åbent hav.

Steffan Herrik er fynbo, et årti yngre end Elsie, og har udstillet på kunstmuseer og gallerier over hele landet. Han har udsmykket Tranbjerg og Islev kirker, og senest Nr. Åby kommune. Steffan er også kendt for sine pyrotekniske kunstprojekter, som afbrændingen af et drageskib i Roskilde Fjord i 1998. Steffan Herrik har desuden i de senere år arrangeret ophængningerne på Lys over Lolland.



Frits Johannesen, Øssur Mohr og Hedin Kambsdal 20/3-4/5 2008




Juleudstilling_2007


Em Hess og Grethe Bull Sarning

En Hess og Grethe Bull Sarning Em Hess og Grethe Bull Sarning


Friis, Klausen og Printz

Friis, Klausen og Printz Friis, Klausen og Printz


Mona Espenhain Nielsen

Monas billeder Monas billeder 2


Vif Dissing og Eva Matjeka


Juleudstilling


Sissel Vera Pettersen, Torild Sira Torpfeldt og Grethe Bull Sarning


Simon Spang Hanssen


Sommerudstilling

Torsdag d. 21. juli, til d. 10. august. Der er åbent torsdag-søndag kl. 10-17. Vi viser værker af Vif Dissing, Inge Lindholm, Mona Espenhain Nielsen, Em Hess, Jeannie Haugegaard, Anette og Michael Arleth.

Inge Lindholm

Krukken, dette basale husgeråd, har været en del af menneskets tilværelse lige siden vi blev bofaste. I sin simpleste form et kar, med evnen til at rumme og tilberede mad. Utallige er de former, dette kar har antaget i forskellige kulturer, og endnu rigere de dekorationer, krukker altid er blevet forsynet med overalt på jorden. En rigdom, som udspringer af det grundlæggende - at kunne rumme livet.

Inge Lindholms sarte, farvemættede billeder rummer mange lag. De er meditative, man kan lade tankerne flyde og forsvinde ind i dem. Gå på opdagelse. Inge siger om sine billeder, at de er resultater af rejser i indre verdener, erindringer og følelser. "Når jeg er mest modig i mit rum, opleves det som at gå på stier, hvor jeg ikke før har gået. Jeg ser verden med andre ord, i mine egne øjne.

""Hun har for længst placeret sig et sted mellem det abstrakte og det naivistiske. Hun kan male borde og blomster, så man overser dem, for der er så meget andet på færde derinde. Hun kan fremmane skovens og markernes væsen, uden at de behøver at findes på lærredet. Attenhundredetalstung grøn mødes med vibrerende pink, drivende blå og fiset lilla, sine steder med grågule overlejringer, og alt sammen med et lys i sig, der bjergtager beskueren. Inge Lindholms billeder balancerer på en knivsæg. Det uudsigelige har fundet vej til værkerne, og det der er hinsides ord, idé og intention folder sig ud og bliver liv og skønhed.

Inge Lindholm er fynbo, uddannet på Det Fynske Kunstakademi.

Sommerudstilling med galleriets kunstnere åbner d. 6. juli.

VERDENSBILLEDER

Ulla Frellsen - Separatudstilling

Fernisering skærtorsdag 13. april kl. 12-17

Ullas markante, farverige billeder er malet i en bevidst barnlig stil, en ubelastet verden af leg og uskyld, barndom og begyndelse. Barndommens land er et paradis af fantasi og livsappetit. Giraffer, bamser, glade børn og dyr af alle slags smiler os i møde og leger uskyldigt i Ulla Frellsens Verdensbilleder.

- Men Verden trues konstant af udslettelse af onde, mørke kræfter. Personificeret snart som "Den Gordiske Knud" eller "Ondskabens Aksel" m/k, snart som "Knat Spald Huggesen". Den grådige griskheds umættelige hærgen, egoismen. Falskheden, når vi i kampen for at blive til noget, glemmer at tage vare på barnet i os selv.

Ullas Univers slår fra sig, det er kritisk, det går helt tæt på: Psyken, samfundet - os alle sammen. Hendes fortællinger er så livsbekræftende, for livet må leves med den barnlige livsglæde intakt på trods af alle onde anslag.

Udstillingen rummer 33 oliemalerier:

Marinemalerier. Himmellegemer i ophavet.

Desuden 18 utrolige skulpturer af oliebemalet papmaché, som er blevet til gennem et langt arbejdsforløb de seneste to år. Det er Ullas ønske, at skulpturerne kun kan købes samlet:

Barndommen er fældet. Figurer skabt af sorg og afmagt over Irakkrigen.

"For mig er kunst en måde at leve på - det eneste frie og helt grænseløse sted i Verden. Her gælder konkurrencen og den materielle lov ikke. I den indre verden af uudtømmelige muligheder er udøvere og beskuere ligestillede, med ubetinget ret til at fortolke, vælge og bestemme suverænt."

Citat Ulla Frellsen.

Kom til fernisering og mød Ullas Univers. Ulla vil selv være til stede.

Det bliver en kanon udstilling!
Fernisering skærtorsdag
13. april kl 12-17.
Udstillingen varer til 21. maj.


Uglerugetid 23/2 - 9/4 06

Særudstilling på Hjerterum med Em Hess


Uglen er en sky tyst fugl,

som holder af at være i skjul.

Selvom den er fundet,

bli'r den aldrig bundet.

Du får et advarselsblik til goddag

eller et farvel på bløde vingeslag

Der er noget rigtigt ved at det for tiden er så kold en vinter lang, vinterskoven giver god resonans for uglernes stemmer. Natuglens uhuhuhuhuhuuuuu og ki-uik intensiveres fra januar-februar, hvor æglægningen begynder. Forstyr ikke den rugende uglemor i reden, du får et fast hvast blik lige i synet.

Em Hess har i portrætterne fæstnet og videregivet intensiteten i uglens advarselsblik, så du respektfuldt og lidt skræmt lader være med at gå for tæt på. Og på et af billederne kommer forklaringen på vreden over at blive forstyrret. Der er udruget små ugleunger – og de små dunede vatbolde ved siden af den rugende mor kigger undersøgende på urostifteren med et helt andet blik, åbent, forsvarsløst og lidt nysgerrigt.

De første unger er kommet ud af ægget og moren ruger stadig, for sådan er det i en uglefamilie.

Her fremtræder allerede to karakteristiske træk ved billederne. Den psykologiske udtryksfuldhed fra menneskeskildringer er klart set og gengivet i ugleportrætterne. Og kunstneren kender uglernes mange udtryk og deres biologi, respekterer naturen og gengiver den korrekt.

Men tror man at det er rent naturtro, naturalistisk kunst, så kan man godt tro om igen, se fx de dansende dun oppe over træerne på billedet med den liggende rugemor, se mørket omkring reden mens de små står helt ude i en lysning, risikabelt, udsat for at blive spist af krager og rovfugle. Hvorfor danser dunene, er det uglens drømme om livet efter rugningen, efter pligt og møje er det tid sig at fornøje? Og hvorfor står de små som forladt af Gud og hver ugle, er det for at understrege, at livets barske realiteter er dagsordenen også for små, idylliske fjerbolde og at vise, at der virkelig er grund til morens hvasse påpasselighed.

Ugledans, uglefrygt, uglepåpasselighed, uglevrede, det er blot nogle af sindsstemningerne i historierne bag billederne.

Andre billeder er endnu mere udpræget portrætter, fx af unger. Der er troskyldige, underfundige billeder i familiealbummet af barnligt naive små, der samtidigt allerede har den uudgrundelige ro i blikket som kendetegner de voksne ugler. "Hvad vil du?" "Her er jeg og her bliver jeg, indtil det passer mig, måske ønsker jeg at flyve væk med lydløse vingeslag". På billederne fremtræder tydeligt den meget bløde tyklette fjerdragt, der sætter den flyvefærdige ugle i stand til at være helt lydløs i flugten og at høre alle mus røre på sig uden selv at lave generende støj.

I en dyrefabel mødes uglen og ulven. Uglen beder ulven om endelig at skåne dens unger, og da ulven spørger, hvordan den skal kende ugleungerne, svarer uglen, at det er let nok, for de er alle sammen de kønneste i hele skoven.

Ugler er årvågne og med til årvågenheden hører det alerte, lynsnarheden i deres væsen, i det opmærksomme blik ligger en konstant, direkte reaktionsevne sikkert gengivet.

Ugler giver på samme tid udtryk for en umiddelbar forbindelse til det ubevidste og har et handlingsmønster, der sætter dem i stand til at bevare overblikket og at klare sig godt. Ugler er fra gammel tid forbundet med tusmørkesind, drømme og visdom, jf. det gamle ord "Minervas ugle flyver kun i skumringen". De er hemmelighedsfugle og har en uafhængig personlighed. De bærer et vemod og en mørk sørgmodighed med sig. De er frygtede af andre fugle og mindre dyr for deres overlegne sanseberedskab og farlige overraskelsesangreb. Uglen er Peter Plys' gode ven og hjælper.

Alt det ligger i de mange ugleblikke, der møder en fra billederne, i uglernes statur og udseende i det hele taget.

Andre fugle er vrede på uglen, vel på grund af nogle af de nævnte karaktertræk. En gammel fabel giver en anden forklaring på det: Da gærdesmutten fløj ned efter at være blevet fuglekonge ved at sætte sig på ørnens ryg, forfulgte de andre fugle den, fordi den havde narret dem. Den gemte sig i et musehul, og uglen blev sat til at holde vagt ved hullet, mens der gik bud efter storken, som med sit lange næb kunne trække gærdesmutten ud. Men uglen faldt i søvn, og fuglekongen slap ud. Derfor er de andre fugle vrede på uglen og forfølger den!

Tegningerne og malerierne var utænkelige uden en dyb samstemthed mellem Em Hess og uglesindet. Maleren og tegneren har en helt særlig forståelse for tystheden og det uforstyrrede, roen og en nænsomhed over for fugle og andre venner. Fuglene iagttages i det daglige, fodres og vandes, når det er tid. Et vingeslag i et fjernt skovbryn ses og går i ét med fornemmelsen for uglen, spurvehøgen og musvågen, når den svæver i tænksomme, iagttagende cirkler. Ikke at forglemme trækfuglene og deres lyde højt oppe, hvor de flyver mod fjerne mål.

Den særlige opmærksomhed og hengivenhed over for uglerne må have rødder tilbage til en skovbarndom i en uglefamilie. Billederne rummer, ud over selvportrætter, sikkert portrætter af kunstnerens familie - og af din!

23.-24.2.06 Mogens Hess

Hjerterum 7·9·13 26/11 - 9/4 06


Hjertet har været inspirationen til denne udstilling med liv, malerier, varme, humor, smykker, akvareller, musik og fugle.

7·9·13 har siden starten været hjertet i galleriets udstillinger, så det er en stor glæde at kunne vise den sidste udvikling i gruppens arbejder

Marie Svan Olsen 8/10 - 20/11


Blandet sommerudstilling 20/6 - 7/10

Mona Espenhain Nielsen, Vif Dissing, Ulf Tawide, Elna Zølner, Reza Safari, Em Hess og Anette og Michael Arleth

Em Hess og Martin Richard Olsen 8/5 - 19/6 2005

 

Færøudstilling

Den færøske billedkunstner og korleder Frits Johannesen

Fra Manhattan til Mansgjógv
Separatudstilling af malerier 20/3-1/5

Udstillinger bl.a. Thorshavn Kunstmuseum 2004. Skandinavien, Tyskland. Projektleder på Myte og Menneske i Fuglefjord. Det er en stor glæde at kunne byde velkommen til en af Færøernes mest sprudlende kunstnere. Fernissage søndag d. 20/3 kl. 12-17. Med musikalsk overraskelse af Frits m.fl.




"Disse malerier er malet efter en rejse til New York oktober sidste år. Jeg blev meget betaget af de høje bygninger på Manhattan. Mens jeg gik igennem disse "gyder", havde jeg den samme fornemmelse, som jeg har, når jeg vandrer på de færøske fjelde, især når jeg sidder i en gjógv (kløft). Da har man de stejle klippevægge til begge sider, samt stejle fjelde foran sig. Lige pludselig faldt det mig ind, at flytte de reflekterende ruder eller vinduer over i færøske fjeldformationer. På den måde bliver det suprematistiske (Kasimir Malevitsch´) firkanter, der bevæger sig i stærke farver over bølgende fjelde og stejle klippevægge. Det føles også, som om Piet Mondrian var i bygningerne i New York. Hans firkanter – hans kunstretning neoplaticisme gik hånd i hånd med suprematismen.

Jeg tog dem begge i hånden, og har lagt dem over de færøske fjelde, Ranunkelpigen og kløften Mansgjógv (Mandskløft) oven for Fuglefjord, som er min hjembygd på Færøerne. Firkanterne vrider sig i stærke komplimentærfarver over stok og sten og løfter formen på en anden vis, end det man er vant til her oppe.

Oppe i Mandsgjógv vokser Is-Ranunkelen, Snjósóljan (Ranunculus glacialis). Ranunkelpigen har sit navn efter denne blomst. Der er måske flere af hendes slags i denne kløft. De formerer sig – selvfølgelig. Nu er de blevet tre. Der er en klippeblok, som står i kløftens midte, som hedder Manden. Hvor der er mandfolk og smukke ranunkelpiger, opstår mange gange "sød musik", som bølger frem og tilbage i musiske former. Selv om de kan være firkantede er de smukke - og især på Ranunkelpigens krop, hvor de lyser op."

Frits Johannesen