Nuværende udstilling
Fernisering lørdag d. 22. november kl 13-16!
Vi byder julen velkommen med helt nye værker af Lene Lundgaard. Lenes farverige og musikalske værker har besøgt galleriet lige siden 2001, så dette bliver hendes 7. udstilling. Hendes livfulde billeder er altid inspireret af musikken, og rummer store fortællinger om mennesker og om Lenes liv. Kom og mød Lene, hun er tilstede ved ferniseringen.
Anette og Michael har været i gang hele efteråret, og det er der kommet en serie helt nye arbejder ud af. Kom og hils på Drømmefugle og Humørfisk, der svømmer rundt mellem spændende smykker af alle slags. Der er altid nyt at opdage i det mikrokosmos der udspringer fra Anette og Michaels hænder.
Udstillingen markerer ikke kun at julen nærmer sig. Det bliver også et vendepunkt for os selv efter 35 år som guldsmede og kunstnere. Fremover, dvs. efter julen 2025, vil vi ikke længere holde regelmæssige udstillinger med faste åbningstider. Det bliver sådan, at I altid er meget velkomne, men aftal at I kommer først på mail: Galleri@arleth.dk eller telefon: 50950140.
Vi glæder os til at se jer
Hjertelig hilsen
Lene, Anetteog Michael

